Mød Chris Anker og se banelandsholdet træne

Støttearrangement til fordel for UNICEF By 2017: Brug en lørdag eftermiddag med Danmarks store cykelryttere, når nogle af de bedste byder velkommen til underholdende foredrag og åben træning.

En af Danmarks mest markante cykelryttere, Chris Anker Sørensen, lægger ud med at give et underholdende kig ind bag facaden, hvor han fortæller om livet som cykelrytter med og mod de største cykelstjerner. Han har blandt andet cyklet med Cancellara, Schleck, Contandor, Voigt og mange flere. Samtidig får du et lille indblik i de taktiske værktøjer og tricks, der bliver brugt under løbene. Foredraget er krydret med masser af røverhistorier fra livet på landevejen, og der er garanti for et grin eller to.

Herefter kommer du helt tæt på landsholdet i banecykling, når de trækker cyklerne frem til træning. Landsholdet fortæller om deres nuværende mål og giver dig mulighed for at se, hvordan træning foregår. Det hele sker i Ballerup Super Arena, der er Danmarks eneste indendørs cykelarena og i verdensklasse inden for cykeltræning.

Støt en god sag
Tag en cykelkammerat under armen, meld jer til arrangementet og støt en god sag på samme tid – billetprisen og al indtjening går ubeskåret til UNICEF i anledning af, at Ballerup Kommune er UNICEF By 2017.

Praktisk information
Tid: Lørdag d. 28.10 kl. 15.00
Billetter: 100 kr. 

Køb billetter her

Sted: Ballerup Super Arena, Thorvald Ellegaard (Indgangen finder du på siden af Ballerup Super Arena modsat Ballerup Boulevard)
Forplejning: Der er mulighed for at købe drikkevarer og godt til ganen – al indtjening går til UNICEF

Program:
Kl. 14.30: Dørene åbner. Kom og få en god plads
Kl. 15.00-16.00: Chris Ankers oplæg om sin cykelkarriere
Kl. 16.00-16.30: Vi rykker til inderkredsen, og Dansk Cykle Union fortæller om landsholdets træning
Kl. 16.30-19.00: Se banelandsholdet træne. Du kan blive, så længe der er træning, eller bare tage et kig og nå hjem til aftensmaden

Chris Anker

Klik her for at få vist artiklen i et printvenligt vindue
Anbefal denne artikel til en ven